Et skadedyr er teknisk set først et skadedyr så snart det har gjort skade på enten ens helbred eller ens bolig. Er man ude for, at der er trængt skadedyr ind i ens bolig eller træværk, bør man gøre noget ved det hurtigst muligt. Man kan både selv gøre noget ved både forebyggelse og bekæmpelse af skadedyr, men hvis problemet med skadedyr er meget stort og omfattende, bør man søge professionel hjælp. Generelt bør man holde sit hus rent, og ikke lade affald og fødevarer ligge, så de er tilgængelige for eventuelle skadedyr.
De mest almindelige skadedyr
Nogle af de mest almindelige skadedyr er dyr som mus, kakerlakker og rotter. Mus er dyr, som er aktive hele året rundt, hvilket betyder man skal være opmærksomme på mus i sommermånederne lige så vel som i vintermånederne. Mus bygger reder på stille og varme steder. Det kan f.eks. være i hulmure eller loftrum. Mus gnaver i møbler og ødelægger emballage for at få adgang til mad. I værste tilfælde kan mus også være med til at sprede diverse sygdomme. Kakerlakker foretrækker også at leve indendøre i varme i køkkener og hulmure. Kakerlakker er farlige, da de er altædende og kan bære på meget alvorlige smitsomme sygdomme. Rotter efterlader oftest ekskrementer og fedtede mørke belægninger på både vægge og gulve.
Skadedyrsbekæmpelse
Opdager man, at man har skadedyr i sin bolig eller f.eks. træværk, bør man opsøge professionel skadedyrsbekæmpelse. Forskellige slags skadedyr skal bekæmpes på forskellige måder. For både mus og rotter gælder der, at hvis man fjerner deres levemuligheder forsvinder de også. Man kan også lukke små og lidt større smuthuller for mus og rotter af med en museplage. Kakerlakker kan bekæmpes på flere forskellige måder afhængig af, hvor omfattende problemet er. Først bør man så vidt som muligt fjerne varme gemmesteder, da kakerlakker oftest vil opholde sig her. Ved man nogenlunde, hvor kakerlakkerne befinder sig, kan man også lægge kakerlakfælder ud. Er problemet meget omfattende kan man få brug for kemiske hjælpemidler, som enten kan være en form for gel eller sprøjtegift.
Det kan du selv gøre for forebyggelse
Gode rutiner i forhold til regelmæssig vedligeholdelse og rengøring af boligen er meget væsentlige i forhold til forebyggelse af skadedyr. Derudover bør man også sikre sig, at skraldespanden er helt lukket, når man smider skrald ud, og at der ikke ligger og flyder affald eller fødevarer, da det kan tiltrække især mus og rotter.