Min farmor er en meget interessant dame. Hun har altid elsket at provokere. Hun har altid været lidt på kant med konventionerne. Hun ved det godt selv. Hun fortæller gerne om det hyr, min farfar havde med at holde styr på hende, så de ikke blev udelukket helt fra det sociale lag, han følte, at de tilhørte. Hun var åbenbart meget provokerende overfor hans venner, som var stokkonservative og ikke kunne tillade deres hustruer lidt frihed til at gå på arbejde og lade deres døtre bestemme selv, om de ville uddanne sig.
Kæmpede sig frem
Hun kæmpede for at få sin uddannelse som advokat. Hun fik åbnet sin egen praksis. Fik succes, og samtidigt skrev hun massevis af artikler i aviserne om kvinders ret til selv at bestemme. (Og ja, det var engang i 60’erne dengang, hvor det ikke var så almindeligt, at kvinder gik på arbejde endnu – for slet ikke at tale om at drive deres egen virksomhed!)
Nu er hun en meget gammel dame. Hun blev pensioneret for mange år siden. Har nydt sit liv, men nyder nu, at hun i en alder af 89 kan rejse til Spanien og bo der i nogle måneder hver vinter.
Botox mod rynker
Og nu har hun fundet på, at hun skal have en rynkebehandling med Botox, inden hun tager til Spanien om nogle få uger. Hun har ikke talt med mine forældre om det. Kun med mig.
Jeg var nemlig på besøg hos hende forleden. Jeg har den vane at smutte forbi hende mindst én gang om ugen. Hun er glad for mine små, korte besøg. Sidst jeg besøgte hende, spurgte hun mig, om jeg har erfaring med det der botox eller fillers, som hun har hørt om. Hvad koster fillers og den slags mon?
Jeg måtte indrømme, at det har jeg ikke. Slet ikke. Jeg er ikke nået så langt endnu i min udvikling. Jeg har faktisk slet ikke beskæftiget mig med min fysiske fremtoning, og hvad min omverden tænker om den.
Det at fjerne rynker i ansigtet
Hun fortalte mig, at hun gerne ville have mere at vide om, hvad der skal til, for at man kan få sådan en behandling, der kan fjerne rynker i ansigtet. Jeg googlede derfor på min mobil og fandt nogle artikler, som jeg læste højt for hende. Hun nikkede og sagde tak. Jeg spurgte hende om, hvorfor hun vil have sine rynker fjernet. Til det spørgsmål fik jeg et meget kort og klart svar: Fordi jeg er kvinde. Selv om jeg er gammel, så kan jeg godt lide at passe på mig selv og se godt ud. Og hvis du synes, at det er helt i skoven at gøre noget ud af sit udseende, så er du gået forkert i byen. Kvinder skal gøre noget ved deres udseende. Vi skal huske, at vi er det smukke køn. Og det skal vi værdsætte. Ikke smide det ind i kedelige, grå sækkeklæder, der skjuler, hvem og hvad vi er.
Jeg var målløs, må jeg indrømme. Jeg havde aldrig tænkt over det før. Men jeg fik da meget at tænke over. Hvad gør jeg selv for at vise omverden, hvem jeg er? Ikke tilstrækkeligt.