Det sker, at vi har brug for at pakke noget skrøbeligt ind. Fx hvis vi skal flytte. Så skal stel, bestik, køkkengrej og glas pakkes ned. Tallerkener og glas er skrøbelige. Og vi er mange, der har både almindelige vandglas og fine krystalglas. Krystalglassene står ofte inde i vitrineskabet. De almindelige glas står i køkkenskabet. Eller på en hylde. Når vi skal flytte, så skal de naturligvis pakkes godt ind. Vi vil jo helst ikke flytte rundt på en bunke skår. Hvordan pakker du dine glas sikkert ind?
Avispapir
Der er nogle mennesker, der bruger gamle lokalaviser. De vikler et blad avispapir om glassene og stabler dem sammen, inden de bliver lagt i en kasse. Det er en sikker metode. Nogle vælger at vikle ekstra papir, omkring en stabel glas, så de ligger sikkert i flyttekassen.
Der er dog andre mennesker, der vælger at bruge silkepapir – eller plastfolie – til at vikle om deres glas, hvorefter de pakkes sikkert ind i papir. Men hvordan pakker man de fine, højstilkede vinglas, der er lavet af ægte bøhmisk krystal ind? De er jo ikke til at stable, sådan som vandglas er.
Brug en god bobleplast
Her er anbefalingen, at hvert glas bliver pakket ind i billig og god bobleplast, som vikles rimeligt tæt om stilken, men som også beskytter resten af glasset. Her skal der måske bruges lidt tape for at holde bobleplasten fast. Og processen tager lidt længere tid. Men du kan være ret sikker på, at bobleplasten vil beskytte glassene godt. Og hvis du vil være fuldkommen sikker på, at der intet sker med de fine krystalglas, så kan du også lægge bobleplast imellem hvert glas, når du putter dem i flyttekassen. Det vil give et ekstra beskyttende lag.
Hvorfor taler jeg så varmt for bobleplast til det brug, spørger du måske. Det gør jeg, fordi bobleplast er et blødt materiale, der ligesom kan fjedre.
Og det er ikke sikkert, at flyttemændene lige ser, at der står ’krystalglas’ på flyttekassen. Der kan med andre ord komme nogle hårde stød på kassen og dermed, også glassene under selve flytningen. Fordi bobleplast fjedrer, så aftager det stødet. Beskyttelseseffekten er optimal. Og var det ikke det, du gerne ville opnå? Der er jo forskel på et almindeligt moderne vandglas og et krystalglas, som du måske har arvet.
Fås i ruller i mange størrelser
Du kan få bobleplast på ruller i forskellige dimensioner. Men der findes altså også forskellige størrelser på bobleplastens bobler. Og det skal du lige være opmærksom på. Det er nemlig bedst at pakke krystalglas ind i bobleplast, der har bittesmå bobler. Det smyger sig, nemlig nemmere omkring glassene – og deres stilke. Og ja, der er faktisk endnu en god grund til, at jeg anbefaler bobleplast, når du skal pakke fine genstande af glas eller porcelæn ind. Det har noget at gøre med, at der ikke er fibre i bobleplasten. Det er der derimod i papir. Og papir kan faktisk ridse. Hvis du bruger bobleplast, så vil du ikke løbe risikoen for, at den ridser dine krystalglas.Derfor kan fine gaver også med fordel pakkes i bobleplast inderst som forklaret her.
Endeligt: Når du har pakket krystalglassene ud igen, så har du bobleplast, som du sagtens kan genbruge.