Børn på vej? 3 forsikringer du skal have, når du starter familie

Som forælder er det dit ansvar at passe på dine børn. Dette gælder ikke kun, når det kommer til at lære at cykle og smøre gode madpakker. Dette gælder også, når det kommer til indbrud, biluheld og ødelagte telefoner. Du kan selvfølgelig ikke være alle steder på én gang, og det er hér forsikringer kommer ind i billedet. For at både du og dine børn kan føle sig trygge, er det vigtigt, at du har forsikringer. Ved du ikke, hvilke forsikringer du skal have? Så læs med herunder, hvor du får en oversigt over 3 forskringer, du skal have, når du starter familie.

Indboforsikring

En af de vigtigste forsikringer du skal have, når du starter familie, er indboforskring. Som ungt menneske, uden børn, har du garanteret overvejet, om indboforsikring er pengene værd. Måske var forsikringen ikke pengene værd engang, men så snart du får børn, er den alle pengene værd. Oplever du indbrud, er det ikke nemlig kun dine ting, der risikerer at blive stjålet, men også dine børns. Med en indboforsikring er alt i din bolig forsikret, så du kan få det hele erstattet, hvis uheldet er ude. 

Børneulykkeforsikring

Børneulykkeforsikring er på mange måder forsikring af familie. Du kan nemlig forsikre dine børn. Ja, det lyder skørt, men det er faktisk sandt! En børneulykkeforsikring sikrer, at hvis dit barn får en sygdom, eller kommer ud for en ulykke, er der erstatning at hente. Alt dette virker selvfølgelig småligt, hvis man står i en sådan situation, men det er betryggende for både børn og forælder. Det er relevant at lave en børneulykkeforsikring, så snart barnet er født. På denne måde er barnet 100 procent dækket ind lige fra fødsel. Du kan lave en børneulykkeforsikring mange forskellige steder, så det er bare med at komme i gang, så snart det er relevant! 

Rejseforsikring

Den sidste forsikring du skal have, når du starter familie, er en rejseforsikring. Denne forsikring er ikke nødvendigvis relevant det første stykke tid, medmindre du planlægger en ferie kort efter fødslen. Ikke desto mindre er det dog vigtigt at have en rejseforsikring. En rejseforsikring dækker blandt andet lægebehandling og hospitalsbesøg, hvis der skulle opstå et helbredsmæssigt problem på ferien. Derudover dækker rejseforsikringen, hvis du og din familie skulle få behov for forskellige former for medicin på rejsen. Med en rejseforsikring slipper du for at skulle bekymre dig om det økonomiske aspekt, hvis der sker helbredsmæssige uheld på ferien. Kort sagt: en rejseforsikring er nødvendig, når man starter familie, og planlægger at rejse!

 

Skriv et svar