Min opgave i vores lille firma her er at designe alle de små flyers, visitkort og brochurer, som vi giver vores kunder, når de handler hos os. Vi sender dem med i vores pakke til dem, når de har købt hos os via internettet, eller de får dem direkte ned i posen, når de har handlet i vores fysiske butik. Vi mener, at det hjælper dem til at huske på os, når de har brug for en vare, vi tilbyder en anden gang.
Alt det faste
Hver gang jeg laver en ny brochure, så indeholder den naturligvis altid – som standard – vores logo, adresse og kontaktinformationer. Og naturligvis og en henvisning til vores e-shop.
Jeg kan huske, at den første gang jeg havde lavet et sæt, så blev det også min opgave at finde et trykkeri, som kunne varetage at trykke hver tryksag i mange hundrede eksemplarer. Der kom jeg virkelig på en opgave.
Godt trykkeri i København
Selvom jeg arbejder ved en computer og har en stor skærm, så er det jo ikke sikkert, at jeg har helt den rigtige idé om, hvilket papir der skal bruges til hver tryksag. (Det er vist noget, man oparbejder med erfaringen!) Fx så kan det godt være rigtigt fornuftigt at trykke visitkort på noget tykkere papir, end man trykker en flyer på. Det havde jeg bare ikke kendskab til dengang. Så da jeg havde googlet efter ”trykning København”, så ringede jeg bare op til det første firma på listen. Det var dem her: https://www.jensenprint.dk/
Da de begyndte at spørge mig om papirtykkelser, og om det skal være mat eller med glans og den slags, blev jeg helt forvirret. Dengang troede jeg, at det kunne de da selv bestemme. Men sådan er det naturligvis ikke. Papir og papir er ikke det samme. Og priserne afspejler det. Og naturligvis er der også forskel på, om der skal trykkes i kun sort og hvidt, eller om det skal være i farver.
God hjælp fra erfarne folk
Nu var det heldigvis en meget venlig herre, som jeg talte med i telefonen angående tryksagerne. Han forstod lige med det samme, at jeg var helt grøn. Han inviterede mig ned til sit firma, så jeg kunne få en rundvisning og en bedre forståelse for, hvordan tingene sker. De printer dagligt brochurer og alt muligt andet.
Derfor besøgte jeg ham i hans trykkeri nogle dage senere. Og jeg kom hjem med en masse mere viden om papir, dets struktur, hvad det kan bruges til. Fx er det ikke alt papir, der er lige velegnet til at trykke flaskeetiketter på. Og ofte, så har grafikere allerede en idé om hvordan de gerne vil have, at produktet skal se ud fysisk, mens de sidder og designer det derhjemme. Mit besøg gav mig meget arbejde. Jeg måtte hjem og ændre en hel del.
Trykkeren havde vist mig mange gode eksempler på vellykkede tryksager, men han havde også vist mig nogle rigtigt dårlige. Det var de dårlige, som jeg lærte meget af. Fx så trykker man – som regel – ikke en brochure for luksusprodukter på tyndt avispapir. Man trykker heller ikke en flyer for et godt tilbud, der varer i 3 dage på tykt, struktureret papir, fordi man ved, at folk alligevel kyler flyeren ned i den næste papirkurv.