Efteråret smyger sig ind under sprækker i døre og vinduer, og vinteren kommer lige så langsomt snigende, jo flere blade der falder af træerne. Det er kort sagt på tide at finde vintertøjet frem, smide det til vask, så det er klart til, at vinteren kommer lige om lidt.
Det er mest af alt for din egen skyld, at vintertøjet og støvlerne skal frem. Forkølelsen har allerede ramt dig, fordi du blev overrasket over, at det var blevet efterår – og det er der ingen grund til igen med vinteren.
Er du én af dem, der egentlig skulle ud og have en ny frakke eller nye vinterstøvler, så er det også ved at være på tide, før de stiger helt vildt i pris. Og starter du allerede nu med at kigge, så har du også god tid til at finde lige præcis de rigtige støvler, som det skal være.
Sådan finder du de rigtige støvler
Men det kan være svært – for hvad skal man lige gå efter? Dem fra sidste år var egentlig ikke så gode, som du havde håbet, og de gik også meget hurtigt i stykker. Derfor skal du kigge efter noget andet i år. Inden du vader ud i byen eller ud på det store internet for at finde nye støvler, kan du godt sætte sig ned hjemmefra, lukke computeren og overveje, hvad du gerne vil have. Hvor meget skal støvlerne kunne klare, og hvad skal de koste.
Er du en rigtig vandrer, skal du have et par støvler, som kan klare lidt af hvert – både i forhold til regn, sne og vand. Men de skal også kunne klare at blive gået i op og ned af bakker og bjerge. Så her skal du måske kigge til Spejdersport eller lignende for at finde støvler.
Skal vinterstøvlerne bare mest klare en dansk vinter med slud og kulde, kan du måske i stedet kigge på, hvordan de skal se ud. Skal de være lækre at kigge på, eller skal det være praktiske støvler, som virkelig skal kunne klare noget sne. Det kommer nok i det store hele an på, om du bor i byen eller på landet. I byen bliver der tit ryddet sne, så støvlerne skal måske ikke kunne klare så meget, som hvis du skal vandre flere kilometer til arbejde.
Og så der er det med prisen. Hvor meget vil du give for dine nye vinterstøvler? Køber du de billigere udgaver, skal du nok ikke regne med, at de holder meget længere end et par vintre. Køber du derimod de dyre støvler, kan du godt tro på, at de holder længe. Så det er helt op til dig og din pengepung, hvad du skal have af støvler. Nogle gange kan du dog være heldig på webshops, at de dyre, praktiske og virkelig varme støvler er sat ned.
Uanset er det ved at være tid til at komme ud og købe vinterstøvlerne, så du ikke bliver overrasket, når den første sne falder lige om lidt.