Det er ved at være jul. Alle går rundt og lader, som om at alt er fryd og gammen. Men det er det altså ikke. Ikke for alle. Jeg hørte en mærkelig historie om to børn. Søskende. Brødre. På henholdsvis 12 og 14 år, som havde begået et indbrud. De havde stjålet nogle kontanter. Jeg tror, det var omkring 1.500 kroner. De havde stjålet dem fra en ældre mand, der bor alene i et hus i nærheden af, hvor de selv bor. De var brudt ind og havde fundet kontanterne liggende på køkkenbordet. Den ældre herre var ikke hjemme da de brudte ind. Men han var meget oprørt over at se, at hans penge var væk, da han kom hjem. Kontanterne var hans budget til juledagene.
Meget trist
Hvor trist og bittert for ham. Han får sikkert ikke helt den jul, han ønskede sig. Han anmeldte naturligvis tyveriet til politiet. Og de fandt da også drengene. De havde nemlig ikke kunnet skjule, at det var dem, der var brudt ind. De havde også brugt temmelig mange penge på en burgerbar. Det havde vakt lidt opmærksomhed hos personalet i burgerbaren, at de kom hver dag og brugte mange penge. Så de kontaktede politiet, som naturligvis satte de to hændelser i forbindelse med hinanden. Der har stået meget om hændelserne i de lokale aviser, som vi har her i byen.
Møde i ungdomskriminalitetsnævnet
Nu er drengene så blevet indkaldt til møde i ungdomskriminalitetsnævnet med advokat. Deres forældre har faktisk allerede givet den ældre herre pengene, han mistede tilbage. Men de står nu i dum situation, hvor deres drenge risikerer at blive sigtet for indbrud. Vi ved endnu ikke, hvad der vil ske, men det er sørme ikke rart at tænke på. Dels er drengenes forældre sikkert ikke glade for, at deres børn har begået indbrud. Det er jo en ellers velfungerende familie. Det vil helt sikkert påvirke deres jul også. Dels får drengene nok en ubehagelig oplevelse, når de møder op i ungdomskriminalitetsnævnet.
De får jo ligesom direkte indsigt i, hvordan kriminelle bliver betragtet og forhørt. Og de får nok ikke julegaver i år. Ja, det ved jeg jo selvfølgelig ikke, om de gør eller ej. Men var det mine børn, så ville de få stuearrest i flere måneder. Og ingen julegaver. Så, det bliver jo også en trist jul for dem og deres forældre. Jeg har det jo, sådan, at jeg glæder mig til at give mine børn deres julegaver. Jeg glæder mig til at se den glæde de får, når de får en gave, som de virkeligt har ønsket sig. Så som forælder føler jeg også for drengenes forældre.
Forældrene med
De skal jo også med til mødet i ungdomskriminalitetsnævnet. Det kan ikke være behageligt at tænke på for dem. I disse dage. Hvor vi generelt gerne vil tilbringe hyggelige, timer sammen med vores familie.
Jeg kan ikke lade være med at tænke, at den ældre herre egentlig er vinderen i denne historie. Han har fået sine penge tilbage. Og dog. Han har vel også fået en forskrækkelse. Jeg håber ikke, at han skal være fuldstændigt alene i julen.