Selvom vi er midt i august, så er jeg altså ved at planlægge min fritid for de næste par måneder. Det lyder måske lidt absurd, at jeg planlægger min fritid. Er planlagt fritid virkelig fritid? Det er dog nødvendigt, at jeg planlægger den. Ellers får jeg ikke gjort alle de ting, som jeg gerne vil sammen med min familie og fritiden ligesom smuldrer væk. Jeg arbejder meget og på usædvanlige tider.
Lange perioder
Der kan være perioder, hvor jeg arbejder i 10 dage i træk og så har fri i 5. Sådan er det bare. Heldigvis så ved jeg altid 2 måneder i forvejen, hvornår jeg skal arbejde – og har fri. Det er meget sjældent, at der kommer ændringer i det.
Lige nu kan jeg se på min arbejdsplan for september og oktober, at jeg har fri i de fleste af de dage, hvor børnene har efterårsferie (i oktober). Det kalder ligesom på, at jeg sørger for, at vi laver noget sammen i de dage. Måske rejser et sted hen, hvor vi kan nyde lidt lunere vejr. Det vil de blive glade for. Det skal jeg lige koordinere med min partner. Jeg har også nogle gode dage i september, hvor jeg kan få ordnet ting, der skal gøres i huset og ved bilen.
Bilerne til rustbehandling
Jeg skal fx huske at få sendt vores biler til undervognsbehandling. Rustbehandling er nødvendigt. Især den gamle bil trænger. Det er 4 år, siden den sidst blev behandlet. Dengang fik vi at vide, at den sagtens kan klare endnu flere år som vores transportmiddel. Vi skal bare behandle den godt og gentage undervognsbehandlingen.
Undervognsbehandling i Odense
Jeg kigger i min kalender, og ved den 7. september, skriver jeg: ”Ring undervognsbehandling Odense”. Mit håb er, at jeg kan få en tid den 14. eller 15 september, hvor jeg har fri.
Samme dag (7/9) skriver jeg også, at jeg skal booke en rejse til hele familien i de dage i oktober, hvor vi alle sammen har fri. Det kræver, at jeg lige taler med dem om, hvor vi gerne vil hen. Bliver vi enige, så booker og betaler jeg for rejsen, så vi kan komme afsted. Jeg er ikke så bekymret for Covid-19 epidemien. Vi overholder jo alle reglerne om hygiejne og mundbind. Vi går ikke til koncerter eller den slags, så risikoen for, at vi bliver smittet, eller kommer til at smitte andre, er minimal.
Dagene omkring den 14. og 15. september vil også blive brugt på at fixe vores køkken. Jeg har skrevet i min kalender: ”Rustbeskyttelse?” og ”male køkkenvæggene”.
Det med køkkenvæggene er noget, jeg har lovet at gøre i meget lang tid. Jeg har været lidt doven i mine fridage her i sommerens forløb. Og jeg kan se, at midten af september sikkert bliver min sidste chance for at få det gjort i år. Jeg er ikke god til at få mig taget sammen til den slags projekter, fordi der er altid masser af oprydning og rengøring bagefter. Men det skal gøres. Vi håber nemlig på, at jeg får fri i julen, og så skal huset altså fremstå klar til julefest.