Der er to slags forretninger, som jeg bare ikke kan hives væk fra, hvis jeg først får lov til at gå ind i dem. Den ene er værktøjsforretninger. Du ved dem, der sælger skruetrækkere, stemmejern, hamre og den slags. De sælger som regel også møtrikker, skruer og karabinhager og al den type kram, man har brug for, når man er gør-det-selv-typen, som jeg er. Jeg ved intet bedre end at gå rundt i sådan en forretning og se på ting, som jeg måske får brug for. Det er ligesom at komme i slikforretningen. Elsker det. Kan bruge timevis på at finde lige præcis det sæt bor, jeg ikke har, men er sikker på, at jeg skal bruge i næste uge.
Elsker bare kontorartikler
Den anden slags forretning er dem med kontorartikler. Især de store, som har meget stort sortiment. Man kan bare ikke få tilstrækkeligt med notesbøger eller pap i forskellige tykkelser. Og det er altid spændende at se de nye kontormaskiner, de får hjem.
Forleden var jeg ned i forretningen med kontorartikler, som ligger nede på hjørnet. Den er kæmpestor, og de har en herlig afdeling med papirvarer og alt muligt tegneudstyr og tilbehør til forskellige hobbyaktiviteter: Akvarelpapir, pensler, tuscher, kulstifter, servietter til decoupage mm. Det var en omkostningsfuld affære for mig den dag. Jeg fik købt et Pantone farvekort. Jeg ved ikke. hvorfor, men jeg synes bare, at det er så lækkert at have. Det hører hjemme i mit hobbyrum. Der, hvor jeg laver alle mine kreationer. Jeg kan bruge timevis på at planlægge et projekt. Om det skal være skulpturelt, hvor jeg bruger fx skruer og møtrikker, eller om det skal være farverigt og plakatagtigt, er ligegyldigt. Og egentlig er det ikke resultatet der tæller for mig. Det er processen.
At resultatet næsten altid bliver noget andet end det, jeg havde planlagt, er et udtryk for, at der hele tiden kommer nye idéer, som indarbejdes i projektet. Det er den proces, jeg godt kan lide. Måske ser skitsen, jeg laver for projektet ud på én måde. Resultatet ser som regel helt anderledes ud. Projektet, jeg skitserede med inspiration fra farvekortet, jeg købte, var i gule og pink farver. Lige fra solgul til en vag orange og fra en rosa pink til en skarp, næsten lilla farve. Men da jeg havde fået malet møtrikkerne og skruet dem op, så det bare helt forkert ud. Der manglede noget, som kunne provokere øjet. Noget, der lignede et uheld, eller en bevidst tanke.
Afsted igen
Så jeg måtte ned til forretningen med kontorartiklerne igen for at købe noget grøn og blå farve. Det hjalp, grønne og blå møtrikker blev introduceret i projektet, og nu er det et kunstværk, jeg ikke er bekymret for at få med på udstillingen, jeg er ved at forberede. Jeg skal nemlig lave en udstilling med mine værker. Jeg havde mødt hende der galleriejeren i forretningen med værktøj, og vi var faldet i snak. Hun så nogle fotografier af andre objekter, jeg har lavet, og blev ret vild med dem. Så hun inviterede mig til at lave en lille udstilling.
