Fjernstyret legetøj

Min nevø har snart fødselsdag, og jeg er på jagt efter en gave til ham. Han bliver 10 år, så jeg synes, at han skal have en ekstra fin gave. Jeg har gået og tænkt på, at jeg skal finde et stykke fjernstyret legetøj til ham. Det er lige noget for ham. Han er jo god til at håndtere en konsol, har jeg set. Han spiller jo Xbox hele tiden. Måske kan jeg bidrage til, at han kommer lidt ud og får frisk luft i stedet for at sidde foran en skærm i timevis.

Fjernstyret legetøj til børn

Jeg skal ud for at se efter fjernstyret legetøj til ham. Jeg har set, at man kan få biler, fly og både. Jeg tror, jeg skal holde mig fra båden. Det vil kræve, at hans far eller mor går med ham ned til søen, som ligger tæt på, hvor de bor. Men en helikopter kunne måske være en sjov idé.

Det vil vise sig, hvad sådan noget legetøj koster. Det tekniske – sådan med batterier og antenne kan jeg vel få forklaret af en ekspert. Batterierne skal kunne holde, så han ikke mister flyet, ved at det falder ned. Rækkevidden skal man vist også lige kigge lidt på. Ja, jeg ved intet om fjernstyret legetøj, men jeg synes selv, at min idé er god. Jeg må tale med én, som kan give gode råd om det.

Der ligger en butik nede på hovedgaden, som har fjernstyrede biler. Den går jeg ned til for at høre mere og få noget information om, hvordan de virker.

Det viser sig, at butikken også har fjernstyrede fly og tanks. Lidt militant tænker jeg. Men sådan er det. Bilerne, de har, er mere varierede: Lige fra en kæmpe lastbil via monstertrucks til lamborghinier. Og de er mere farverige.
Det kan være, jeg skal vende tilbage til idéen med en fjernstyret bil. Ekspedienten har forstået, at jeg er på helt bar bund mht. det fjernstyrede legetøj. Han er nu meget sød og tålmodig. Tager tiden til at forklare mig alt om, hvordan det fungerer. Svarer på alle mine spørgsmål.

Måske en drone?

Da han kan forstå, at jeg har svært ved at bestemme mig for hvilket stykke legetøj, jeg skal vælge til min nevø, viser han mig en drone. Det er sådan en dims, der kan flyve. Den, han viste mig, kan også tage billeder. Og der er mulighed for, at billederne kan overføres til en tablet med det samme.

Den ser ret UFO-agtig ud. Det er da sådan én, jeg skal vælge til drengen. Den ser ikke så militant ud. Han får noget fjernstyret legetøj, som jeg er sikker på, at hans far også gerne vil lege med. Hans far er nemlig vild med at fotografere. Har en samling af kameraer – lige fra et gammel Flexaret Automatic kamera til det seneste Nikon reflekskamera.

Jeg er overbevist om, at de to kan få en del sjove timer med sådan en drone. Den var ikke helt billig, men jeg fik den til nedsat pris. Det er jo ikke dårligt. Ekspedienten fik den også pakket fint ind.

Nu må vi se, om min nevø bliver glad for den. Det har nemlig været sin sag for faster her at købe fjernstyret legetøj til ham. Heldigvis fandt jeg webshoppen Fedepriser.dk

Skriv et svar