

Vi starter med at udleje
I første omgang handler det om, at vi har besluttet os for at leje vores hus her i Aalborg ud i de to år, vi skal være væk. Hvis vi kan lide at være dernede, så kan det jo godt tænkes, at min mand får forlænget sin kontrakt, og vi bliver der i flere år. Det ved ingen. Men hvis det sker, så kan vi jo også leje vores hus ud i flere år.
Foreløbigt har vi lavet en annonce om, at huset er til leje i 2 år. Der er flere, som er interesserede, men de vil ikke flytte ind i et møbleret hus.
Aalborg
Derfor skal vi have anbragt alle vores møbler og ting et eller andet sted. Vi kan ikke tillade os at bruge vores søskendes garager og pulterrum. Det er heller ikke sikkert. Vi skal finde et sted, hvor der er organiseret opmagasinering i Aalborg. Et sted, hvor vi kan være sikre på, at vores møbler ikke tager skade, eller forsvinder fra.
Godt flyttefirma
Det næste bliver så, at vi skal finde et flyttefirma i Aalborg, som kan komme og pakke tingene sammen og køre dem hen til opbevaringsstedet og placere dem der.
Det skulle kunne lade sig gøre. Jeg ved bare ikke, hvor lang tid det vil tage. Kan man pakke en families hjem ned på en enkelt dag og så flytte det? Eller vil det tage flere dage? Det finder jeg nok ud af.
Det svære bliver at skulle vælge tøj og småting, som vi kan tage med os. Det skal kunne være i en kuffert, som højst må veje op til 23 kg. Flyselskaberne er ret strikse med vægten på bagagen, som bliver checket ind. Bliver der koldt dernede, hvor vi skal bo? Eller skal vi købe nye ting, når vi ankommer? Vi aner det ikke, men vi er klar på et nyt eventyr. Heldigvis, så behøver vi ikke tage tunge ting med os – fx bøger. Dem kan vi jo læse dem i e-bogsform.