Noget af det værste jeg ved, om morgenen er at komme ud til et badeværelse, hvor badeforhænget ikke er blevet trukket ordentligt for, efter at en anden har været i bad. Jeg synes, at jeg kan lugte sved og mug, og jeg ved, at badeforhænget vil være fugtigt, når jeg selv skal i brusebad.
Tidligt oppe
Måske er det grunden til, at jeg altid står meget tidligt op, så jeg kan være den første, der har fået sit morgenbad, og har sat det gode eksempel med at trække badeforhænget for igen efter mig, så det kan nå at tørre, inden den næste skal have sit bad.
Jeg har prøvet at lære mine børn, at de skal tørre væggen af, efter at de har været i bad, så kalk fra vandet ikke laver grimme stænk på væggen – og at de skal trække badeforhænget for, når de er færdige i badeværelset. Jeg har ikke haft succes med det.
Badeforhæng
Jeg fatter ikke, at det kan være så svært at huske at trække et badeforhæng eller bruseforhæng på plads. Men det er det åbenbart. Min mand er lidt bedre til det. Men han sjusker lidt med det og får det ikke altid trukket helt for. Han forstår godt, hvad det er, jeg siger, når jeg synes, at jeg kan lugte sved og mug. Også selv om vi har vinduet åbnet og en ekstra ventilator.
Jeg er måske hysterisk med det. Men sådan er det altså. Jeg bryder mig ikke om tanken om, at der ligger mug i bunden af sømmen på forhænget. Det har jeg nemlig set, alt for mange gange hos venner og bekendte vi har besøgt. Jeg forstår simpelthen ikke, at folk ikke tænker på deres badeforhæng på samme måde som et lagen. Man kan jo se, at det ikke er blevet vasket i meget lang tid. Der er sorte pletter nede i bunden. Mug. Jeg mener, at et badeforhæng skal vaskes ofte, netop, fordi det modtager kalk fra vandet, sæbe og shampoo. Det er ikke altid, at de substanser bliver skyllet helt væk.
De skal jo vaskes
Der skal de vaskes. Og det er grunden til, at jeg bedst kan lide at bruge den slags, som er lavet af polyester. De er nemme at vaske, og de tørrer ret hurtigt. (Og nej, man skal ikke stryge dem!) Det er også grunden til, at jeg faktisk har 3 badeforhæng, som jeg ofte skifter imellem. Jeg sørger for at købe nogen, som er nemme at hænge op. Det tager højst 2 minutter at gøre det, så det burde ikke være et problem. Man kan jo få badeforhæng, som er nemme at tage ud af ringene, så man ikke er nødt til at stå og fumle med stangen, som badeforhænget skal sættes op på.
Ja, måske er jeg lidt for sart eller meget hysterisk. Kald det, hvad du vil. Jeg synes bare, at når jeg alligevel gør meget ud af personlig hygiejne og renlighed, så fortjener badeværelset også, at jeg holder det og udstyret, vi bruger i det rent. Badeforhæng, håndklæder, hylder og naturligvis brusekabinen, vasken og toiletkummen.