Hvis du har en svaghed for klavermusik og bare drømmer om selv at lære at kunne spille på sådan et, så har du mange flere muligheder for det, end du tror. Sædvanligvis tænker vi på et klaver som et stort skrummel. Et kæmpestort instrument, som man skal have plads til, og som man ikke bare lige flytter rundt på. Nogle af os har fundet ud af, at vi kan købe et keyboard og bruge det som et klaver. Men mange afholder sig fra at begynde at spille på et klaver, fordi de næsten har tabt modet på forhånd. Det er besværligt at få et keyboard pakket ned, så det nemt kan komme ind i bilen. Det tager tid, og det skal pakkes ud igen, efter undervisningen henne på musikskolen.
Alsidigt digitalt piano
Det er synd, at mange mennesker på forhånd afviser muligheden, de har med et digitalt piano eller el-klaver. Der findes jo mange forskellige digitale pianoer. Nogle er store – dog ikke så store som et klaver. Andre er små og kan måske ikke spænde over så mange oktaver. Men de kan være rigtigt gode i begyndelsen, hvor du først lige vil stifte bekendtskab med at spille klaver.
Der findes mange forskellige pianoer og keyboards. Er du klar over, at du faktisk kan få et billigt digitalt piano, som kan klappes sammen, så det er nemt at transportere? Du kan faktisk have det i en indkøbspose uden, at det fylder posen helt ud. Og det vejer ikke så meget som 2 liter mælk! Det digitale piano kan tilsluttes din computer – og det er batteridrevet. Du kan lade batteriet op via en USB. Det er da smart. Der er ikke nogen grund til, at du ikke skal lære at spille klaver.
Hvor sælges el-klaverer?
Og hvor køber man sådan et? Spørger du. Ja, hvis du virkeligt gerne vil købe et digitalt piano, der kan klappes sammen, så skal du nok finde det. Jeg vil dog anbefale, at du går ind på et site for musikinstrumenter, og ikke bare søger i blinde på Google. De større og velassorterede forretninger kan helt sikkert vejlede dig – og du kan læse denne artikel for mere hjælp. Og ja, du kan da også finde dem i fysiske butikker. Igen, det skal være en velassorteret forretning. Og du kan helt sikkert få en demonstration af, hvordan det lille, sammenklappelige digitale piano lyder og fungerer.
Prøv det!
Jeg synes, at du skulle undersøge, om det er en god løsning for dig. Det vil give dig sikkerhed for, at det måske er et instrument, du vil investere mere i, på et senere tidspunkt. Som klaver til en begynder er det lille digitale piano ideelt. Det er ikke en stor investering. Og skulle det imod al overbevisning vise sig, at du alligevel ikke har lyst til at lære at spille på klaver, så er der ingen, der vil sige, at du har brugt dine penge forkert ved at bruge for mange til et dyrt instrument. Det digitale piano er billigt. Faktisk er det en god gave til et menneske, som du måske tror, vil være glad for at lære at spille klaver.