Jeg delte forleden et link med en veninde på Messenger, hvor det at have angst for kryb og kravl, var noget indbildsk pjat. Og her er jeg bare ikke enig. Jeg er efterhånden en kvinde i den bedste alder og hele mit liv har jeg levet dør om dør med diverse skadedyr som husmår og muldvarpe. De gør mig ingenting. Selvfølgelig er de generende, men der skal være plads til os alle, mener jeg.
Også i sommers da jeg tog til London stiftede jeg bekendtskab med andre insekter, der ville mig det ondt. Væggelus ! Ikke desto mindre tog jeg det i stiv arm, da de kravlede rundt i sengen og lagde æg alle steder. Men min grænse blev i den grad nået, da vi flyttede til vores nye hus i Kolding. Det ligger dejligt tæt på søen, hvilket har sine fordele – men absolut også negative sider. Når man bor i naturen, må man som sagt leve med dens goder og mindre gode. Jeg havde godt bemærket en masser af spindelvæv i vinduesrammer og på facaden. Men ikke noget, jeg bed mærke i, da jeg ikke er bange for mejere og spindlere. Så man kan ikke sige, at jeg har araknofobi.
Edderkopper overalt
Men når der sidder edderkopper i udhæng og indvendigt alle steder, så bliver jeg noget utryg. Også fordi det ikke er det samme som andre insekter, der kommer og går. Nej, de bliver siddende, og der bliver bare flere og flere. I begyndelsen brugte vi noget insektgift mod dem, uden at det havde noget større effekt. Min veninde fra de sociale medier havde hørt om, at man kunne sprøjte for dem med mikrokapsler.
Dette skal foretages af nogen, der ved en masser om livscyklus indenfor skadedyrsbekæmpelse i Kolding. Med en grundigt sprøjtebehandling af huset udvendigt og indvendigt kunne vi straks se resultatet af bekæmpelsen. Ingen tvivl om at pengene var givet godt ud, da der var tale om en langtidsvirkende effekt på kokoner. Det hverken lugtede eller gav os andre gener, udover at der blev plettet lidt på vinduer og mur. Men det var ikke værre, end jeg kunne tørre dette af med en våd klud.
Det bedste ved denne skadedyrsbehandling var, at stort set alt døde, når det ramte muren. Klyngefluer der bor på loftet og brunmider var ingen undtagelse. Så nu lever vi i sus og dus i vores nye hus -og der er heller ingen mus !
