Sovesofa i Hvidovre

Min bror har købt en lejlighed til sin datter. Hun er studerende og skal naturligvis have et sted at bo. De kunne ikke finde en lejebolig til hende, så han har lavet et forældrekøb. Det er en lille, bitte lejlighed. 2 værelser, køkken og toilet. Det er det.

Nørrebro

Den ligger inde på Nørrebro, så hun nemt kan komme ind på universitetet til forelæsninger, gruppearbejde og alle festerne. Han har sat den i stand, og den er blevet rigtig lækker. Moderne design, som er funktionelt. Jeg tror, hun bliver glad for at bo i den. Og jeg tror, at min bror og hans kone bliver glade for at låne lejligheden, når min niece er på rejse med sin kæreste. De har planlagt at rejse i lange perioder. Så min bror og svigerinde har mulighed for at kunne bruge lejligheden i de perioder. Det vil være rigtigt godt for dem. De vil nemlig gerne her til København ofte. Gå i teatret og på udstillinger og den slags. At de så får et sted, hvor de kan overnatte, mens min niece er væk, er da kun en gevinst.

Møblerne køber vi på nettet

Men som sagt, lejligheden er sat i stand, og nu skal den møbleres. Min bror er lidt knotten på sin datter i de her dage. Han siger, hun er en forkælet tøs. Hun vil have en kæmpestor seng, som tager al pladsen i et af værelserne. Han synes, at hun skulle indrette det værelse til kontor, hvor hun kan koncentrere sig om sine studier. Reoler, skuffer, pc-bord og den slags. Og så kunne hun indrette det andet værelse til stue og soveværelse. Det andet værelse er noget større end det første, og med en god sovesofa, så kan det blive rigtig flot. Det vil ovenikøbet være sådan, at hun faktisk kan have en overnattende gæst. Men som min bror siger, min niece er forkælet. Han fortæller mig, at hun ikke bryder sig om sovesofaer.

Flere slags sovesofaer

Forleden, da jeg talte med ham, fortalte han mig, at hun havde fremført flere argumenter for, hvorfor sovesofaer er dårlige: ’De er ikke gode for min ryg. Jeg har brug for en rigtig madras. Sovesofaer knirker, så man kan høre alle bevægelser, det er ikke godt for søvnen osv.’ Han grinte ad hende, fik fortalt hende, at hun faktisk har sovet på en sovesofa i mange år, mens hun boede hjemme. Den var bare aldrig blevet slået tilbage som sofa så den, der, med at ’sovesofaerne knirker, og at madrassen ikke er god, holder ikke, frøken!’

Hun var blevet noget mundlam og sur på ham, men han havde et rimeligt argument over for hende: Hvis hun vil have en rigtig dyr continentalseng i det lille værelse, så må hun selv købe og betale den. Han fortalte hende, at han har brugt mange penge og meget tid på at sætte lejligheden i stand, og at han er villig til at hjælpe hende med møblerne, men hvis hun insisterer på, at det skal være en dyr seng, og ikke en sovesofa, som han foreslår, så må hun også tage konsekvensen. Hendes fritidsjob kan sikkert finansiere sengen, og rejsen kan hun og kæresten jo bare udskyde. Det fik hende på helt andre tanker.

Skriv et svar