Det var faktisk vores datter, Ingrid, der blev den afgørende faktor i den lange proces med at komme ud af overvægtens knugende favntag, som hendes onkel og tante har været igennem det seneste par år. Ingrid er snart færdig med sit studium i psykologi, og det var i høj grad hendes uddannelse, der gav hende nogle værktøjer til at hjælpe Per og Hanne, som i mange år har hængt fast i deres fælles rolle som stærkt overvægtige.
Ingrid praler ikke med, at det lykkedes hende at få sat Per og Hanne i gang med at tabe sig, men der er da ingen tvivl om, at hun er ganske stolt over, at det lykkedes. Hun har fortalt os, at hun den gang for mere end to år siden satte sig for at få sin onkel og tante til at få øje på de faktorer, som de især syntes var generende for deres liv.
Stort tøj er ikke altid nemt
Noget af det vigtige for dem begge to var helt naturligt deres udseende, men som en udløber af det havde de også psykiske problemer, hver gang de skulle have noget nyt tøj. Som Hanne udtrykte det, så er det altså ikke specielt sjovt at skulle handle i butikker, der er specialiseret i tøj til store kvinder.
Den greb Ingrid og bad både Hanne og Per om at skrive ned, hvilke størrelser tøj de brugte på det tidspunkt og så også skrive ned, hvilke størrelser de gerne ville gå i om tre måneder. Og så skulle de gemme sedlerne med deres ønske.
Ingrid gik også med dem i byen, næste gang de skulle have lidt fornyelse til garderoben. Hun gik med Per ind i et stormagasin, hvor han vidste, at de handlede med jeans til store mænd, og han købte også et par jeans i en størrelse med en lang stribe X’er foran L’et.
Jeans og bukser i store størrelser
På samme indkøbstur gik Ingrid med Hanne i dameafdelingen og kiggede på bukser til store piger, for selv om Hanne oftest går i kjoler, bruger hun også bukser, når hun er hjemme hos sig selv. Hun bryder sig ikke om at vise sig offentligt i bukser, for de er ikke så gode til at skjule hendes gigantiske bagdel, som hun havde den gang.
Da de tre var på den indkøbstur, gjorde Ingrid det, at hun fandt nogle bukser frem til Per, men i to-tre numre mindre. Hun viste dem frem for Per og foreholdt ham, at en grundig slankekur ville sætte ham i stand til at være i den størrelse. Bevares, der er stadig tale om bukser til store mænd, men det er et stykke ad vejen til at gå i mere almindeligt tøj, som Ingrid udtrykte det.
Det var åbenbart sådan noget, der skulle til for Per og Hanne, for de holdt deres slankekur, og tre måneder senere kunne de begge passe bukser, der var tre numre mindre. For Pers vedkommende er det nu helt slut med at skulle købe tøj i specialafdelingen for tøj til store mænd, og Hanne er kommet næsten lige så langt.