Tre ting til hjemmet der båder pynter og er praktiske

Vi vil gerne indrette vores hjem på en måde, så det er pænt og nydeligt at se på, men uden at tilsidesætte det praktiske. Der er altid masser af ting, der skal opbevares, og masser af ting som kan være svære at finde plads til. Det er skønt, når vi kan finde løsninger, som både pynter, men som også tager højde for de praktiske behov, vi måtte have. Læs med her og få tre gode ideer til ting som du kan have i dit hjem, der både pynter og har en praktisk funktion. 

Glaskrukke med låg 

En glaskrukke med låg er et bud på noget, som både pynter og er praktisk at have til opbevaring. Du kan bruge en glaskrukke med låg mange steder i huset – for eksempel i køkkenet eller på badeværelset. På badeværelset kan du bruge en glaskrukke med låg til at opbevare små ting, der nemt bliver væk. Det kunne for eksempel være vatpinde, vatrondeller, smykker, hårelastikker og alt muligt andet, som du gerne vil have opbevaret. Det gode er, at en glaskrukke med låg pynter, så hvis du plejer at have vatpinde gemt væk i skabet, fordi æsken ikke har et charmerende udseende, kan du nu have dem til at stå fremme og spare lidt skabsplads. I køkkenet kan du bruge en glaskrukke med låg til at opbevare madvarer. Krukkerne er især gode til at opbevare tørvarer som pasta og ris, for de er gode til at holde tæt. Det gode er, at her kan du også have krukkerne til at stå fremme, fordi de pynter. Du kan også bruge en glaskrukke til at opbevare andre tørvarer som mel og havregryn, og dem kan du også sagtens have til at stå fremme på en hylde eller på køkkenbordet. 

Fletkurve 

En anden god måde at få lidt opbevaringsplads ind i hjemmet er ved at fylde det med nogle kurve rundt omkring. Ligesom en glaskrukke med låg er en fin kurv også en god måde at have nogle ting til at stå fremme, som man normalt ville gemme væk og bruge skabsplads på. Du kan for eksempel bruge en fletkurv eller en fin kurv af stof til at opbevare vasketøj. På den måde er vasketøjet gemt væk, samtidig med at kurven pynter badeværelset. Du kan også have en kurv i stuen, som du kan fylde med for eksempel tæpper eller magasiner. Det er en god måde at gøre sofahjørnet hyggeligt på, samtidig med at du får nogle tæpper eller magasiner ryddet af vejen. 

Retro vin- eller ølkasser 

Hvis du kan finde et sted at skaffe nogle vin- eller ølkasser i retrostil, er det en rigtig fin måde at pynte hjemmet på, samtidig med at du skaber plads til opbevaring. Det gør også dit hjem mere personligt, for du kan for eksempel vælge Tuborg ølkasser, hvis du er særligt glad for Tuborg øl. 

Vin- eller ølkasser kan du bruge på flere måder. Du kan for eksempel hænge dem op som en hylde, der kan bruges til at opbevare bøger eller lidt nips. Du kan også lade en kasse eller to stå på gulvet, hvor du synes, der er brug for lidt opbevaring. Måske har du en skuffe for lidt til huer og vanter, og så kan kassen passende stå i gangen med det formål. 

Skriv et svar