Sidste onsdag var en fantastisk dejlig dag. Vi var nemlig på teambuilding kursus. Selvom jeg egentlig havde ferie, mødte jeg op til dagen. Jeg var jo ikke ude og rejse, og min familie var faktisk lidt træt af, at jeg bare gik rundt derhjemme. Det førte nemlig til, at jeg snakkede som et vandfald, når de endelig trådte ind efter job eller skole. Min kone syntes, at jeg burde lave noget fornuftigt i de dage, jeg havde fri. Fx få malet vores kælder. Men det gad jeg altså ikke. Ferie er ikke pligter. Nej, når jeg har fri, så har jeg fri. Og skal der males i kælderen, ja så bliver det et fælles projekt for hele familien.
Teambuilding er spændende
Men det her med teambuilding, det lød bare så spændende, at jeg valgte at deltage, også selvom det var frivilligt. Ledelsen havde sagt, at det var et tilbud. Dem, der ville, kunne deltage. Dem, der ikke ville eller kunne, var fritaget. Men jeg valgte som sagt at deltage.
Og det er jeg virkeligt glad for, at jeg gjorde. Det var bare en god dag. Og faktisk, så var vi der alle sammen. På nær to af vores kollegaer. Den ene kom ikke, fordi hun var syg. Hun lå med 38,5 i feber. Den anden, fordi han havde to vigtige møder. Men resten af os var der.
Opdelt i hold
Dagen startede med, at vi kørte ud til en sø. Her skulle vi deles op i hold, og så skulle vi konkurrere mod hinanden. Det ene hold – det, som jeg var på – skulle vogte over en skat. Det andet hold skulle stjæle skatten. Eller plyndre os. Det var faktisk ret sjovt. Vi skulle både tænke praktisk og strategisk. Og vi skulle sørme også høre efter, når vores leder – altså på holdet – fortalte os, at vi skulle skynde os hen til det eller det sted, fordi en af fjenderne var kommet for tæt på skatten. Lidt grænseoverskridende for mig at skulle adlyde en tøs med kun 6 måneders erfaring på jobbet. Men det gik. Vi holdt da på skatten i lang tid.
Aktiviteter af mange slags
Derefter skulle vi lave nogle andre aktiviteter. Sådan både individuelle og som hold. Det var meget inspireret af vikingetiden. Dem, der afholdt kurset, kaldte det da også for Viking Games. Det viste sig, at hende tøsen, der var leder under skattejagten eller Plyndringen, som de kaldte det, var rigtig god til bueskydning. Hun kunne virkeligt sigte og ramme målet. Faktisk meget bedre end nogen af os andre. Aha, sjovt at opdage. Hun fortalte os bagefter, at hun i sin fritid går til bueskydning.
Så det var en af de teambuilding aktiviteter, der lå til hendes højreben. Jeg må sige, at jeg fik respekt for hende. Hun er ikke så erfaren i sit job, men hun har helt sikkert potentiale. Stærkt at opdage den slags om medarbejdere, som jeg ellers ville ignorere til dagligt. Eller måske ikke give så opmærksomhed, som jeg burde. Det er der blevet ændret på. Og det samme, tror jeg, gælder for mange andre af mine kollegaer.
