Massagepistol til sportsskade

Min store dreng på 15 år er lige kommet hjem fra fodbold. Han elsker at spille fodbold. Han er da også på førsteholdet i den lokale klub. Han så godt nok lidt forknyt ud, da han trådte ind ad døren, men han sagde ikke noget, ud over at han lige ville gå i bad igen. Ok. Helt fint med mig. Lad ham endelig bade og finde ud af, at god hygiejne er vigtigt.

Jeg sætter mig ind i stuen og tænder for TV-apparatet. Nyheder. Ikke noget spændende eller skandaløst. Så jeg slukker igen for apparatet. Finder min bog frem.

Han halter

Min søn kommer ind i stuen. Han halter. Jeg spørger ham om, hvad der er sket. Han siger, at det ikke er noget alvorligt. Han blev mødt i en tackling af en af holdkammeraterne og er lidt øm efter sparket – lige under knæet.

Jeg beder ham om at få lov til at se stedet, hvor han blev sparket. Han trækker sine bukser op og viser mig knæet. Der er en stor, rød plet. Den bliver sikkert til et blåt mærke. Jeg rører forsigtigt på stedet. Han trækker hurtigt knæet væk fra min hånd.

Sportsskader

Nu ved jeg ikke så meget om sportsskader, men jeg ved da, at det aldrig skader at komme noget koldt på steder på kroppen, der har fået et slag. Så jeg går ud i køkkenet og fylder en pose med isterninger og fortæller ham, at han skal sætte sig og holde isterningerne imod det sted, hvor det gør ondt. Han sætter sig ved siden af mig og læner sig ind imod mig.

Jeg omfavner ham. Jeg kan mærke, at det gør meget ondt på ham. Vi sidder sådan i måske et lille kvarters tid. Isklumperne er smeltet. Jeg tager posen fra ham. Spørger ham, om vi skal køre på skadestuen. Det siger han hurtigt nej til. Jeg spørger ham, om han tror, at han måske har forvredet knæet. Det mener han ikke, at han har. Han er faldet lidt mere til ro. Jeg kan bare høre, at han er begyndte at slappe lidt mere af.

Jeg går ud i køkkenet og finder flere isklumper. Han sætter sig. Ømmer sig. Men begynder også at synes, at det er lidt pjattet med de der isklumper. Han lægger posen med klumperne på stuebordet. Rejser sig og humper ud i køkkenet. Han er sulten. Selvfølgelig er han det. Han har brændt al sin energi af under træningen.

Finder en massagepistol

Jeg lader ham rumstere i køkkenet alene. Går op på etagen ovenover og finder min mands massagepistol frem. Går ned til ham i køkkenet. Jeg siger til ham, at hvis smerten ikke har fortaget sig i morgen tidlig, så skal han prøve at give sit knæ lidt massage der, hvor han blev sparket. Det kan jo godt være, at alle de små, fine muskler, der omkring knæet er gået lidt i chok, og har brug for at blive løsnet op.

Han tager pistolen. Smiler og lover, at det skal han gøre. Og hvis det ikke hjælper i løbet af i morgen, ja så må vi altså på skadestuen.

0 tanker om “Massagepistol til sportsskade”

  1. Pingback: Sportsmassage? Ja - det virker og jeg elsker det simpelthen!

Skriv et svar