Fodlister og almue fodpaneler som gulvlister

Er du i gang med at bygge nyt eller måske at renovere dit hus? Så skal du med stor sandsynlighed have fat i nogle nye gulvlister. Her kigger vi nærmere på netop fodlister, deres funktion og hvordan du vælger de rette af slagsen.

Hvorfor har jeg brug for gulvlister?

Der er som regel et lille mellemrum imellem vægge og gulve. Det ser ikke specielt gennemført ud, hvis man kan se dette mellemrum, og derfor dækker man det som regel til. Det er her, gulvlisterne kommer ind i billedet.

Ved at montere gulvlister i din bolig, får du nemt og enkelt dækket de mellemrum, der måtte være imellem gulvet og væggen. Det giver et mere sammenhængende udtryk og er med til at give din bolig et flot finish. I visse meget specifikke situationer kan du godt undgå at skulle gøre brug af gulvlister. Det er dog sjældent anbefalelsesværdigt. Lad os derfor kigge lidt mere på dine forskellige valgmuligheder inden for fodlister.

Fodlister i mange forskellige design

Du kan finde gulvlister i utroligt mange forskellige design, udformninger og farver. Langt de fleste gulvlister er fremstillet af fyrretræ, men det er også muligt at finde udgaver i andre træsorter, hvis du foretrækker dét.

Mange vælger hvide fodlister & fodpaneler, da de nærmest bliver en del af en hvid væg. Det giver altså et harmonisk, jævnt og stilrent udtryk med sådanne. Har du ikke hvide vægge, eller vil du blot skabe et anderledes udtryk i din bolig? Så kan du naturligvis vælge at gøre brug af naturlige gulvlister. Du kan finde mange udgaver, som er blevet lakeret eller olieret, men som ikke er blevet malet.

Ud over træsort og eventuel maling adskiller forskellige gulvlister sig også fra hinanden på den måde, at de kan have forskellige udskæringer. Du kan således kigge efter gulvpaneler, som har fine buer, udskæringer og detaljer, hvis du ønsker at finde nogen, der er noget ud over det sædvanlige. Ønsker du at holde det helt enkelt, er der også masser af minimalistiske udgaver på markedet.

Gulvlister er ikke bare gulvlister

Der er nogle designmæssige overvejelser, du skal gøre dig, når du skal vælge gulvlister. Derudover kan du også kigge på, om du har nogle andre særlige krav til dine gulvlister, eller om du blot vil have helt klassiske almue fodlister.

Du kan eksempelvis finde gulvlister, hvori der er gjort plads til kabler. Det gør det nemt for dig på elegant vis at gemme diverse ledninger væk. Er væggene i din bolig ikke fuldkommen lige, kan du også finde fleksible gulvlister, som kan tilpasse sig ujævne flader. Kort sagt kan du finde gulvlister, der passer perfekt ind i ethvert hus.

Med fodlister skaber du sammenhæng i din bolig, da du får skabt en smuk overgang imellem gulv og væg. Du kan finde særligt høje gulvlister, hvis du ønsker dette, eller du kan finde lave udgaver, som kun lige dækker mellemrummet imellem væg og gulv. Nogle gulvlister er helt minimalistiske og enkle, imens andre virkelig sætter deres præg på dit hjem. Du kan således finde gulvlister for enhver smag og til ethvert behov.

Skriv et svar