Du er lige blevet færdig med din uddannelse. Du har også fået dit første job som økonom i kommunens forvaltning. Du glæder dig til at få et fast arbejde, en rimelig løn og dermed en stabil økonomi – og selvfølgelig flere penge at kunne bruge.
Du har sådan set ikke tænkt så meget over, at du skal samarbejde med andre mennesker. Du hilste på nogle af dine nye kollegaer, da du var til samtale anden gang. De virkede søde. Men faktisk har du ikke skænket det en tanke, at du ikke kan være den ensomme ulv, sådan som du var under dine studier. Du skal indgå i et team, der skal fungere godt. Ellers kan det give problemer. Ikke kun for dig og dine kollegaer. Også for din arbejdsgiver.
Et stærkt team
Du fik dog indtryk af, at dine kollegaer er et sammenspist team. Det skræmte dig sådan set ikke. Men nu her efter den første måned på arbejdet går det faktisk ikke så godt. Du føler dig lidt udenfor teamet. Du føler, at du ikke bliver inkluderet. Du slår det, dog hen med en tanke om, at det nok bare er dig, der er overfølsom og lige skal have lidt tid. Det er sådan set rigtigt.
Men glem ikke, at din tilstedeværelse har medført nogle nye relationer i det team, som dine kollegaer var. Det team er lige nu udsat for pres, fordi det kan være meget svært at få et nyt medlem ind i et team. Det kan godt være, at du allerede har ignoreret forskellige, små invitationer til at komme tættere på dine kollegaer. Du har ikke ignoreret invitationerne med vilje. Du har bare ikke forstået dem. Der er nemlig en hel, speciel kommunikation på afdelingen, som du først skal lære.
Mere udfarende måske?
Her er det, at du måske skal være lidt mere udfarende end du egentlig bryder dig om. Du bør spørge lidt mere ind til, hvad der menes, når der bliver sagt et eller andet, du ikke forstår. Det vil sende et signal til dine kollegaer om, at du gerne vil være en del af teamet, og at du gerne vil samarbejde med dem. Samtidigt sender du også et venligt signal om, at dine kollegaer skal tage højde for, at du er ny på afdelingen og derfor naturligvis ikke forstår alt lige med det samme.
Kommunikation og samarbejde
Så lad være med at miste modet. Lad være med at tænke, at ’så kan det hele være lige meget og de andre på arbejdet, kan få lov til at passe sig selv’. Tværtimod. Forstyr dem. Også selvom de har lidt travlt. Du vil helt sikkert forstå det, hvis det virkeligt brænder på hos den, du spørger. Men du vil få svar på dine spørgsmål. Du vil opleve, at jeres samarbejde vil blive bedre og bedre dag for dig. Du vil blive gladere og gladere for dit job. Dine kollegaer vil også blive bedre til at inkludere dig, så du kommer med helt ind på teamet. Om ganske få måneder vil du opdage, at samarbejde og god kommunikation er nøglen til et godt arbejdsliv.