Arbejder du som selvstændig erhvervsdrivende og er din virksomhed af en mindre størrelse, så kan det være meget svært at gøre sig synlig blandt giganter indenfor dit fagområde.
Men at spore aktiviteter på din hjemmeside kan faktisk hjælpe dig til at overleve i en barsk og konkurrence-præget verden.
En stærk online profil kan hjælpe dig på vej
Driver du eksempelvis en håndværker-virksomhed eller sælger du sportstøj, så vil der unægteligt være tusindvis af andre virksomheder der tilbyder lignende produkter eller ydelser.
Som lille virksomhed er det svært at overleve, da de store firmaer er mere kendte og derfor også mere brugte. Man deler som oftest nøgleord med konkurrenterne, hvilket kan betyde at potentielle kunder ofte vælger store, velkendte virksomheder, når de skal tage deres endelige valg på internettet via annoncer.
Men kender du dine nøgleord, så kan du med fordel tilpasse dem, så de giver et større udbytte.
Er du f.eks. murer, så er det vigtigt at din annonce og hjemmeside indeholder keywords der indeholder information om dit geografiske tilhørsforhold eller eventuelt de opgaver du udfører.
Hold statistikker over din hjemmeside
Selvom at annoncering på internettet er meget udbredt, og du i høj grad vil komme til at konkurrere med tusindvis af andre og lignende firmaer, så kan en skarp og kreativ annonce stadig betyde at du får flere kunder.
Undervurdér derfor ikke reklamens effekt, og fokuser i stedet på at følge den aktivitet din hjemmeside gennemgår efter lanceringen af en annonce eller kampagne.
‘Ved du hvad marketing attribution er?’, vil den kyndige specialist indenfor online marketing spørge. Her er der tale om en effektiv måde at holde øje med den kunderejse du sender potentielle kunder på.
Marketing attribution er en vurdering af hvor godt dine marketingsføringsstrategier fungerer på forskellige markedsføringskanaler, altså hvilke kanaler der genererer bedst mulig vækst og den mest plausible omsætning.
Ved at holde øje med dette kan du med fordel tilpasse dine strategier, så de giver det bedst mulige udbytte for dig og din virksomhed.
Gør dig synlig med gode tilbud
Er du en nyopstartet virksomhed, så kan det være en god idé at køre med nogle plausible kampagner og rabatter for kunderne.
I opstartsfasen er det særdeles vigtigt at etablere en solid kundekreds, og dette kan som oftest gøres ved at give nogle gode tilbud, som kunderne ikke kan sige nej til.
Dette kan synes som en dyr løsning, men man skal snarere se det som en investering i firmaet. Måske skal man arbejde lidt mere for pengene i starten, men det betyder til gengæld at man gør opmærksom på sin eksistens som virksomhed.
Disse rabatter eller tilbud kan med fordel indgå i de annoncer man vælger at indrykke online. På den måde kan potentielle kunder med det samme se, at de måske kan få en ydelse til en profitabel pris. Rabatterne skal selvfølgelig give mening, og det skal også kunne betale sig for dig at udføre arbejdet.
Opstartsfasen vil altid være svær for en lille virksomhed, og det er derfor vigtigt at man lægger nogle timer i at gøre virksomheden synlig for omverdenen.